Om os
WERK er skabt af Ditte og Anders.
Uden for WERK er vi kærester, fynboer og to kreative ildsjæle med en fælles ambition: at skabe et sted, hvor kunst, design og godt håndværk mødes – lige her på Fyn.
WERK opstod ud af en fornemmelse af, at der manglede et designmarked med kant, kvalitet og kærlighed til det unikke. Et marked med plads til både etablerede og spirende kreative – og med fokus på æstetik, stemning og fællesskab.
Ditte er smykkedesigner med mange års erfaring inden for design, produktion og salg. Hun har deltaget i designmarkeder i både ind- og udland og har et skarpt blik for, hvad der skaber gode rammer og stærke oplevelser – for både udstillere og publikum. Tidligere har hun drevet både butik og webshop med egne smykker og kunsthåndværk.
Anders er skolelærer og musiker. Han brænder for det kreative udtryk og for at skabe rammer, hvor kunst og design får lov at træde tydeligt frem – med respekt for både skaberen og modtageren.
WERK er vores fælles passion, og vi glæder os til at dele den med dig.
Tak fordi du er her – uanset om du er kreativ iværksætter, nysgerrig besøgende eller bare elsker godt design.
Ditte & Anders
