Mere om Mette Joensen
Mette Joensen er bosat i Aabenraa, hvor hun har sit atelier med tilhørende butik. I 1994 startede hun på grafisk linje på kunstakademiet i Reykjavik, men allerede i 1995 førte et Erasmus-stipendium hende videre til kunstakademiet i Bremen. Her tog hun i 1999 sit diplom i “Freie Kunst”, hvorefter hun blev valgt til Meisterschüler og lagde endnu et år og en eksamen til sin uddannelse. De følgende tre år blev hun tildelt kunstnerstøtte fra Bundeslandet Bremen, så først i 2004 vendte hun næsen mod Danmark igen.
Beskriv din keramik med tre ord:
Kunstnerisk, eksperimenterende og skæv.
Hvilke materialer arbejder du med?
Mit kunstneriske virke var i mange år hovedsageligt indenfor maleri, tegning, grafik + lidt musik og film.
Omkring 2008 anskaffede jeg mig en keramikovn, og arbejdet med ler er med tiden blevet en meget stor del af mit virke. Alt jeg laver i ler bygger på eksperimenter, erfaringer og lysten til at udforske materialer og kunstneriske udtryksmåder.
Hvad gør dine værker til noget særligt?
Alle mine keramiske værker er håndmodellerede og penselglaserede – jeg drejer ikke.
Jeg benytter som regel stentøjsler, men brænder det ved 1040 grader, altså lertøjstemperatur.
Af hvem, hvad eller hvor får du inspiration?
Da jeg arbejder både 2- og 3-dimensionelt med min kunst, er det oftest der inspirationen kommer fra; at omsætte egne udtryk og ideer fra billedkunsten plastisk.
For mig er det vigtigt at vide, at mine ideer og kreationer er autentiske.
I min verden er det yderst utilfredsstillende og forbudt at pynte sig med lånte fjer, så jeg kigger mere indad end udad i processen. Samtidigt finder jeg stor inspiration i ord og musik.
Hvem designer du til?
Min keramik henvender sig til dem, som ønsker at omgive sig med unikke ting, hvor man kan mærke, at der er lagt sjæl i og tanker bag.
Tre personlige eller pudsige facts om dig?
- Jeg har lavet meget underligt musik, f.eks. “Mimosesalat til 4 personer”, hvor jeg lavede et musikstykke ud af en madopskrift.
- Jeg indretter ALT! Men kun i mit hoved! Om det så er et usselt skur, en skorsten, et venteværelse eller en trappeopgang, så forestiller jeg mig, at jeg skal lave det om til bolig. Bag på mine papirbilleder vil man derfor ofte kunne finde underlige optegnelser med målangivelser...
- Jeg klipper selv mit hår. Det er sjovt, og så undgår man nærkontakt og smalltalk..